Beregner til tidsdifferentieret tarif

Kan det betale sig at flytte forbruget? Denne beregner svarer på det eneste spørgsmål, der tæller: hvor stor en andel af din strøm skal du reelt bruge uden for spidslast, før to-pris-tariffen slår din flade pris.

To-pris-tariffen har nogle gange et højere abonnement eller målergebyr — indtast forskellen, så sammenligningen bliver reel. Skriv 0, hvis de to aftaler koster det samme at have.

Sådan bruger du beregneren

  1. Indtast dit årlige forbrug i kWh (tag det fra en årsopgørelse, eller gang en typisk måned med tolv).
  2. Indtast den flade pris, du betaler i dag, og spidslast- og lavlastprisen på den tarif, du overvejer.
  3. Skøn den andel, du realistisk kan flytte — opvaskemaskine, vaskemaskine, varmtvandsbeholder og elbil kan flyttes; køleskab, lys og madlavning kan ikke.
  4. Tilføj et eventuelt ekstra fast gebyr på to-pris-tariffen.
  5. Klik på Beregn break-even.

Break-even-formlen

En to-pris-tarif er en handel: du får en billig natpris, men du betaler en højere pris om dagen, end du ville på en flad tarif. Den vinder altså kun, hvis nok af dit forbrug faktisk flytter sig. Punktet, hvor de to koster det samme, er:

Break-even-andel = (spidslast − flad pris + ekstra fast gebyr ÷ årlige kWh) ÷ (spidslast − lavlast)

Under den andel betaler du mere, ikke mindre. Det er præcis den beregning, sammenligningssider springer over — de viser dig den billige natpris og lader dig gætte resten, fordi et skifte giver dem provision.

Bemærk det andet led. Hvis to-pris-tariffen har et højere abonnement, stiger break-even-andelen — og den stiger mest for husstande med et lille forbrug. En storforbruger fordeler det faste gebyr tyndt; en lavforbruger kan ikke.

I Danmark er det nettariffen, der afgør det

Her adskiller Danmark sig fra næsten alle andre lande i beregneren. Efter at elafgiften er sat ned til 0,8 øre/kWh i 2026, er den største tidsafhængige post på din regning ikke skatten og ofte ikke engang spotprisen — det er nettariffen, og den er kraftigt tidsdifferentieret hele året:

PeriodeTidsrumNiveau
Lavlast00-06Lavest
Højlast06-17 og 21-24Mellem
Spidslast17-21Højest

Oveni er vintertariffen (oktober-marts) markant højere end sommertariffen, og spidslastprisen om vinteren kan være tre gange lavlastprisen. Det er ikke småpenge: for en husstand med elbil eller varmepumpe er forskellen mellem at lade kl. 18 og kl. 01 tusindvis af kroner om året.

Så når du bruger denne beregner i en dansk sammenhæng: læg nettariffen for spidslast ind som "spidslastpris" og nettariffen for lavlast som "lavlastpris", oven i din elpris. Det er den forskel, du kan påvirke.

Hvad tæller som flytbart forbrug

Vær ærlig her — det er her, folk narrer sig selv. Typisk flytbart:

  • Elbilopladning — den største og mest fleksible last i et moderne hjem. En elbil alene kan flytte 20-40% af en husstands forbrug til lavlast.
  • Varmt vand — en varmtvandsbeholder eller varmepumpens vandtank på timer.
  • Opvaskemaskine og vaskemaskine — næsten alle har udskudt start.
  • Varmepumpen kan i et vist omfang forceres om natten, hvis huset har termisk masse (gulvvarme, tungt byggeri).

Sjældent flytbart: madlavning, belysning, tv, køle- og fryseskab samt grundlasten fra alt det, der bare står tilsluttet. I en husstand uden elbil eller varmepumpe er 25-35% et realistisk loft — og det er præcis derfor, break-even-tallet så ofte er uden for rækkevidde.

Beregneren virker for alle nationale ordninger

Navnene er forskellige, matematikken er den samme. Den gælder for de tidsdifferentierede nettariffer i Danmark, Economy 7 i Storbritannien, heures pleines/heures creuses i Frankrig, G12 og G12w i Polen, lav/høj tarif (NT/VT) i Tjekkiet og Slovakiet, tarifa bi-horária i Portugal, fasce F1/F2/F3 i Italien, discriminación horaria i Spanien og yösiirto i Finland.

Én advarsel er værd at sige rent ud: i nogle markeder er forskellen mellem dag og nat blevet så lille, at det ærlige svar er nej, lad være med at skifte. Denne beregner siger det til dig, fordi den ikke har noget at sælge.

Ofte stillede spørgsmål

Kan en tidsdifferentieret eltarif betale sig?
Kun hvis du kan flytte nok forbrug. Indtast dine priser, så giver værktøjet dig den præcise procentdel, du skal nå. Som tommelfingerregel: uden elbil, varmepumpe eller elvarmt vand når de fleste husstande den ikke.
Hvornår er nettariffen billigst i Danmark?
Mellem kl. 00 og 06 (lavlast). Dyrest er spidslast kl. 17-21, især i vinterhalvåret oktober-marts, hvor tariffen kan være omkring tre gange lavlastprisen. Præcise satser afhænger af dit netselskab.
Hvor stor en andel skal jeg bruge om natten?
Det afhænger helt af forskellen mellem priserne. Ved en stor forskel kan 25-30% være nok; ved en lille forskel og et højere abonnement kan der kræves 50% eller mere, hvilket er urealistisk for de fleste hjem.
Ændrer en elbil svaret?
Dramatisk. Elbilopladning er stor, fleksibel og næsten altid natlig, så den kan alene skubbe en husstand forbi break-even. Har du elbil, er en tidsdifferentieret aftale næsten altid værd at overveje seriøst.
Hvad med timeafregnede spotprisaftaler?
Samme logik, men priserne skifter hver time — og i Norden nu hvert kvarter. Brug de gennemsnitlige spids- og lavlastpriser, du faktisk betalte i en nylig måned, som dine to priser; det giver et godt skøn over årsresultatet. Husk at lægge nettariffen for de samme timer oveni.
Skal jeg tage forskellen i abonnement med?
Ja, hvis der er en. Nogle tariffer kræver en anden måler eller har et højere månedligt gebyr. At se bort fra det er den mest udbredte måde at overvurdere sin besparelse på.

Flere beregnere

Alle beregnere

Grundlæggende og Ohms lov

Modstande og kondensatorer

Effekt, kabling og forsyningsnet

Elektronikdesign