Varmepumpe beregner — driftsomkostninger
Hvad ville en varmepumpe reelt koste dig i drift — og ville den slå det, du varmer op med i dag? Beregneren omregner alle brændsler til prisen på én kilowatt-time nyttig varme og fortæller dig så, hvilken virkningsgrad varmepumpen skal ramme for at vinde.
Et typisk parcelhus på 100-150 m² har brug for cirka 12.000-20.000 kWh varme om året; et velisoleret nybyggeri langt mindre. Varmer du op med gas i dag, er dit årlige gasforbrug i kWh et godt skøn over varmebehovet.
🔒 Gemmes kun i din browser — disse resultater forlader aldrig din enhed.
Sådan bruger du beregneren
- Vælg dit land. Det indlæser den lokale elpris og — vigtigere — det brændsel, du reelt konkurrerer mod: fjernvarme i Danmark, Sverige og Finland, gas i Tyskland og Storbritannien, kul i Polen og så videre.
- Indtast dit årlige varmebehov i kWh. Har du gasfyr, er dit årlige gasforbrug et godt udgangspunkt.
- Indtast varmepumpens SCOP (årsvirkningsgraden — det ærlige helårstal, ikke laboratorietallet på kassen).
- Justér pris og virkningsgrad på dit nuværende anlæg, tilføj anlægspris og tilskud, og klik på Sammenlign driftsomkostninger.
Danmark 2026: hele regnestykket er ændret
Dette er det vigtigste afsnit på siden. Elafgiften er sat ned fra omkring 72,7 øre/kWh til 0,8 øre/kWh for 2026-2027. Med moms betyder det, at prisen på den strøm, en varmepumpe bruger, er faldet med i størrelsesordenen 90 øre pr. kWh.
Konsekvensen: alle ældre danske sammenligninger af fjernvarme og varmepumpe er forkerte. Hvis du har læst en artikel, en rapport eller en beregning fra 2023, 2024 eller endda 2025, byggede den på en elpris med den fulde afgift indbygget, og den underdrev varmepumpens økonomi kraftigt.
Regn selv efter. En varmepumpe med SCOP 3,2 og en elpris på 1,80 kr./kWh leverer varme til 56 øre/kWh. Med den gamle afgift ville den samme elpris have været omkring 2,70 kr./kWh og varmen have kostet 84 øre/kWh. Det er forskellen mellem "det kan ikke betale sig" og "det kan tydeligt betale sig" — og det er hele grunden til, at du skal genberegne med tal fra 2026 frem for at genbruge en konklusion fra 2024.
To forbehold, som ærlighed kræver: nedsættelsen er meldt for 2026 og 2027, og hvad der sker derefter er en politisk beslutning, ikke et faktum. Og fjernvarmen har ikke stået stille — mange værker har sænket priserne siden energikrisen. Brug dine egne tal fra din egen forsyning.
Sådan ser det danske varmelandskab faktisk ud
De fleste varmepumpe-beregnere på nettet sammenligner mod et gasfyr, fordi de er skrevet til Tyskland eller Storbritannien. I Danmark er billedet et helt andet:
| Opvarmningsform | Andel af boliger (ca.) |
|---|---|
| Fjernvarme | ~70% |
| Naturgas | ~12% |
| Varmepumpe | ~7% |
| Elvarme, olie, brænde m.m. | Resten |
Der er derfor kun to spørgsmål, der reelt stilles i Danmark:
- Fjernvarme eller varmepumpe? Det er den svære sammenligning. Fjernvarme afregnes som leveret varme og har derfor en effektiv virkningsgrad tæt på 100% ved forbrugeren — et langt hårdere benchmark end et gasfyr. Til gengæld har fjernvarmen en høj fast betaling (abonnement plus effektbidrag efter boligens areal), som du ikke slipper for, blot fordi du bruger mindre varme. Er du allerede på fjernvarme, og er den billig i dit værk, er den svær at slå.
- Fra gasfyr til varmepumpe? Det er den nemme sammenligning, og i 2026 er svaret næsten altid ja. Naturgas er dyrt, gasfyret er højst 90-95% effektivt, og den nedsatte elafgift har flyttet varmepumpen markant.
Beregneren indlæser fjernvarme som standardsammenligning for Danmark. Skift til naturgas, hvis det er dit gasfyr, du overvejer at skifte ud.
Den eneste ærlige måde at sammenligne varmekilder på
At sammenligne elprisen med gasprisen er meningsløst, fordi de køber forskellige mængder varme. Gas til 90 øre/kWh brændt i et fyr med 90% virkningsgrad leverer en kilowatt-time varme for 100 øre. El til 1,80 kr./kWh gennem en varmepumpe med SCOP 3,2 leverer den samme kilowatt-time varme for 56 øre. Det dyre brændsel vinder.
For en varmepumpe er "virkningsgraden" SCOP'en — en SCOP på 3,2 betyder 320% virkningsgrad, fordi pumpen flytter varme frem for at lave den. Netop den omregning er det, der adskiller denne beregner fra dem, der bare stiller brændselspriser op ved siden af hinanden.
Break-even-SCOP — tallet, du skal huske
Resultatet giver dig et tal som 2,6. Det betyder: ved din elpris og din nuværende varmepris skal en varmepumpe i gennemsnit ramme mindst SCOP 2,6 over hele året for at være billigere i drift end det, du har nu. Under det koster den dig penge.
Det er en test, du kan bruge på ethvert tilbud. En moderne luft-til-vand-varmepumpe i et velisoleret hus med gulvvarme rammer realistisk SCOP 3,5-4,5. Den samme enhed i et dårligt isoleret hus med små, varme radiatorer klarer måske kun 2,5. Er din break-even-SCOP 3,4, og er dit hus af den anden slags, er det ærlige svar, at varmepumpen ikke sparer dig penge, før du gør noget ved radiatorer eller isolering.
Fremløbstemperaturen er håndtaget. For hver 5 °C du kan sænke den, stiger SCOP'en med cirka 10-15%.
Ofte stillede spørgsmål
- Kan det betale sig at skifte fra fjernvarme til varmepumpe i 2026?
- Oftere end før, men det er stadig en tæt kamp. Nedsættelsen af elafgiften til 0,8 øre/kWh har gjort varmepumpen markant billigere i drift. Til gengæld er fjernvarmens faste betaling høj og bliver ikke mindre af, at du bruger mindre varme, og fjernvarmen afregnes som leveret varme, altså med tæt på 100% virkningsgrad hos dig. Indtast din egen fjernvarmepris — det er den, der afgør det.
- Kan det betale sig at skifte gasfyr ud med en varmepumpe?
- I 2026 næsten altid ja. Gassen er dyr, fyret taber 5-10% i skorstenen, og strømmen til varmepumpen er blevet markant billigere. Det tilbageværende spørgsmål er anlægsprisen og tilbagebetalingstiden — og dem beregner værktøjet her.
- Hvad er SCOP, og hvorfor ikke COP?
- COP er virkningsgraden i ét driftspunkt, som regel et flatterende et. SCOP er årsgennemsnittet over en hel fyringssæson, inklusive de kolde dage, hvor pumpen arbejder hårdest. Producenterne oplyser begge; kun SCOP forudsiger din regning.
- Hvilken SCOP kan jeg realistisk forvente?
- En luft-til-vand-varmepumpe i et velisoleret hus med gulvvarme: 3,5-4,5. Den samme enhed på gamle højtemperaturradiatorer: 2,5-3,0. Jordvarme: 4,0-5,0. Luft-til-luft i et mildt klima kan ligge højere.
- Hvordan finder jeg mit årlige varmebehov?
- Har du gasfyr, så brug dit årlige gasforbrug i kWh — det står på regningen (1 m³ naturgas ≈ 11 kWh). For olie ganges liter med cirka 10 kWh. For træpiller kilo med cirka 4,8 kWh. Fjernvarme afregnes allerede i kWh eller GJ (1 GJ = 278 kWh).
- Er vedligehold og faste bidrag med i beregningen?
- Nej — den sammenligner driftsomkostninger og tilbagebetaler anlægget. Begge systemer har serviceudgifter, og dropper du gastilslutningen, slipper du også for dens abonnement, hvilket forbedrer varmepumpens sag. Fjernvarmens faste effektbidrag forsvinder til gengæld kun, hvis du helt melder dig ud af værket — og det er ikke altid muligt. Læg det ind separat, hvis det betyder noget for dig.
Flere beregnere
❄️ Varmepumpens belastning
Optagen elektrisk effekt og afbryder for en varmepumpe.
🧾 Elregning beregner
Energi, net, elafgift og moms — i den rigtige rækkefølge for dit land.
🔥 Varmeeffekt for rum
Watt til at opvarme et rum elektrisk.
🌬️ Aircondition driftspris
Hvad din aircondition reelt koster pr. time, måned og sæson.
Alle beregnere
Grundlæggende og Ohms lov
Modstande og kondensatorer
- 🎨 Modstandsfarvekode
- 🔠 SMD-modstandskode
- 🔢 Kondensatorkode
- 💡 LED-modstand
- 🔌 Serie-/parallelmodstande
- 🔋 Serie-/parallelkondensatorer
Effekt, kabling og forsyningsnet
- 📉 Spændingsfald
- 🧵 Ledningstværsnit (AWG)
- ⚙️ Trefaset effekt
- 📐 Effektfaktorkorrektion
- 🔌 Energiomkostning
- 🔁 kVA / kW / ampere
- 🔌 Transformerdimensionering
- 🌀 Motorfuldlaststrøm
- 🧰 Rørfyldning
- 📊 Hovedtavlens kapacitet